Gerlev Idrætshøjskole
Projektudvikling af varmepumpeanlæg til konvertering af eksisterende olie-og fliskedel til en fremtidssikret varmeløsning



- Propanvarmepumpe i hybridanlæg med eksisterende kedel
- Oliekedel nedlægges
- Støtte fra erhvervspulje sikret
Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse har et stort energibehov til opvarmning af over 6.000 m2 samt varmt brugsvand til 160 elever, 40 ansatte, køkken, værksteder og svømmehal. Varmstrøm har udviklet et varmepumpeanlæg optimeret til højskolens behov.
Varmstrøms ydelser
Hele vejen fra den tidlige idé har Varmstrøm bistået Gerlev Idrætshøjskole med udviklingen af dette spændende projekt. Herunder:
- Skitseprojektering af varmepumpeanlæg som beslutningsgrundlag for det videre arbejde. Herunder teknisk koncept, simuleringer af drift ved forskellige varmepumpekapaciteter, økonomberegninger samt tidsplan
- Ansøgning og sikring af et stort tilskud fra Erhvervspuljen til varmepumpeanlægget
- Indklaget en ændring af distributionstariffen fra C til B-lav hos netselskabet, samt tilbagebetaling af seneste 3 års forhøjede nettariffer.
- Analyse af et solcelleprojekt på Gerlev Hallen i forbindelse med varmepumpeprojektet. Simulering af forskellige anlægskonfigurationer med henblik på maksimering af egetforbrug i Varmstrøms simuleringsværktøj. Indhentning og evaluering af tilbud for solcelleprojektet.
- Indhentning og evaluering af tilbud på varmepumpeanlæg, VVS-entreprise og el-entreprise
Anlægskoncept
Allerede tidligt i projektet blev det besluttet at bibeholde den nyrenoverede fliskedel som spidslast- og backupkapacitet. Varmepumpeanlægget skal derfor drives som et hybridanlæg med en stor akkumuleringstank og intelligent styring efter elpris.
Næste skridt
I samarbejde med valgte leverandører udføres detailprojektering med mål om udførelse af projektet i 2026.